Arbejde

Det er i 4-stjernet bus som denne jeg tilbringer det meste

af sommeren

Her er en lille beskrivelse af lidt af det jeg har lavet i årene der er gået.


Efter endt skolegang flyttede jeg til Nykøbing Mors, hvor jeg har arbejdet som "savfører" i Legind Bjerge plantage.


Jeg mødte min kone i Nykøbing, og vi flyttede kort efter til Skive. Vi blev gift i 1977, og 3 år senere flyttede vi tilbage til Nykøbing, hvor jeg fik arbejde på slagteriet.

 

En erhvervs-eksem satte mig desværre ud af spillet i 2½ år.

I den mellemliggende periode tog jeg mit erhvervskort på AMU i Thisted.


Jeg fik senere job på en limtræsfabrik, "Bodilsen", hvor jeg var i 8 år, blandt andet som tillidsmand. Kvittede jobbet til fordel for en kollega som ville starte for sig selv. Vi prøvede at få en møbelfabrik til at fungere, men oddsene var ikke helt på vores side.


Efterfølgende blev det til en kort karriere hos Anker møbler i Lem.


Efter en skilsmisse i 1991 trak Bornholm  mere og mere, så jeg besluttede i 1992 at rejse til øen.


De første 2 år gik med at falde til på øen, og sommeren '93 og '94 arbejdede jeg hos Bornholms Turisttrafik i Sandvig.


Jeg fik senere job som taxachauffør hos Gerts Taxa i Allinge.

Et job som kun varede sommeren _95.


I 1997 blev jeg tilbudt job som buschauffør hos Keld Holm Turistfart i Allinge.

Firmaet kørte guidede ture rundt på øen for lejerskoler fra hele landet.


Efter 7 år med lejerskoler og andet, søgte jeg i 2003 nye udfordringer og fik job hos Boss Rejser i Hasle.

Firmaet kørte Bornholmske turister rundt i Europa.


Birger Boss som ejede firmaet var selv med på turene som rejseleder, og jeg var "ratholder"  på alle turene.


BOSS REJSER blev solgt i 2005 så jeg måtte finde nye græsgange.

Det blev Riis Rejser i Lemvig, som jeg var utrolig glad for at arbejde hos. Et job som varede 4½ sæsson.


I sæssonen 2008 og 2009 havde jeg den store fornøjelse at arbejde i Italien hvor jeg kørte med Riis Rejsers flygæster.


Riis Bustrafik blev desværre også solgt i 2010, så jeg måtte endnu en gang skifte.

Det blev denne gang til Sørens Rejser i Kjellerup. Det håber jeg så til gengæld varer ved til pensionen skal hæves.


I vinteren 2011 / 12 tog jeg uddannelsen som International turistbus  chauffør og det med højest mulig resultat.


På alle disse ture har jeg taget en del billeder, og det er disse billeder jeg gerne vil dele med andre.


Klik ind på siderne og nyd billederne.  Hvem ved, måske kan det friste dig til at tage med på en af vores mange dejlige ture..


God fornøjelse.